Øens Cup

I denne weekend d. 29-31 marts, deltager A27 årgang 2006 i Øens Cup i Odense.
Øens Cup er navnet på OB’s træningsstævne, som afvikles i udvalgte fynske klubber i fodboldsamarbejdet Øens Hold.

Stævnet er både for drenge- og pigehold, og der spilles på flere niveauer i alle årgange (A-B-C-D). Det betyder, at der laves puljer til både elite-, bredde- og begynderhold.

Modstanderne bliver matchet individuelt for at sikre jævnbyrdige kampe, og der prioriteres altid modstandere fra andre dele af landet.

Hovedformålet er at skabe rammerne for en sjov og brugbar træningsturnering, hvor der kan afprøves nye ting og udvikle sig samt styrke sammenholdet i hyggelige omgivelser.

Øens Hold Cup er oplagt for de yngre årgange, der er på tur for første gang, og forældre er velkomne til at deltage i weekenden.

En super start for årgang 2006, der udervejs i stævnet bl.a. skal møde hold som Hedensted IF & KB.