To U14-spillere udtaget til DBU-samling

To af A27’s U14-spillere skal i næste uge deltage i DBU-træningssamling i Ballerup, der er et af seks DBU-talentcentre fordelt over hele landet. De udtagne er angriberen Kevin Westen, som er A27-topscorer med syv mål i de første fem kampe, og midtbanedynamoen Sejad Ismaili, som er ”assistkonge” med tre assists og to mål i de første kampe.

For Kevins vedkommende er det sjette gang i træk, at han er udtaget til DBU-samling, mens Sejad var med i de første fem U14-samlinger, men ikke har været med i de seneste to. Men det er fuldt fortjent og godt gået af Sejad, at han igen har spillet sig ind i varmen hos DBU-trænerne.

A27-staben er stolt over af at have to spillere med til DBU-samlingen, hvor i alt 26 spillere er udtaget fra syv hovedstadsklubber og en enkelt fra spanske Valencia. Kun Lyngby, FCK og B93 har flere spillere med end A27, og AB har også to med. Du kan se listen med alle de udtagne spillere her: https://www.dbu.dk/media/10903/spilleroversigt-dbu-u14-tc-kbh-den-15-maj-2019.pdf