NEJ PJAT TIL SIDE………..

A27 søger en frivillig sjæl, der har mod på at give en hånd med på sidelinjen.
Vi er utrolig stolte af, at vores projekt med udvikling af elitefodbold på Amager fortsat udvikler sig i en positiv retning. Der kommer flere hold/årgange med, og det kræver mere styring og orden.

I den forbindelse søger vi en frisk person, der kan hjælpe på tværs af alle årgangene og sikre en optimal styring af vores materialer.
Med materialer menes tøj, bolde, veste og andre fodboldrelaterede ting og sager.

Vi skal have styr på hvad der er på de forskellige årgange, så der ikke bestilles unødvendigt hjem.
Der skal koordineres med holdlederne i forbindelse med bestilling af tøj, så det kun er ”dig”, der bliver bindeled mellem den ansvarlige for indkøb og de respektive årgange.

Vi håber der findes en, der har lyst og mod på at give et par timer med her og der.

Tænker du, det er da lige mig, så skynd dig at kontakte Maria på mail: a27.kasserer@gmail.com

Vi glæder os til at møde dig.

Mvh.
Team A27 / Styregruppen