A27 stadig på kurs mod tre førstepladser

 Næsten to uger efter U16-holdets egen sidste kamp kunne drengene fredag aften juble over rækkesejren i Øst 1, da Lyngby slog vores forfølgere fra Brøndby. U17-holdet vinder også Øst 1-rækken, hvis de vinder den sidste kamp i Dragør på søndag. Og U15-holdet ligger også stadig på førstepladsen. Læs om den seneste uges kampe herunder.

 

U13: Snæver sejr over Hørsholm-Usserød

U13-holdet spillede lørdag formiddag i Tårnby hjemme mod Hørsholm-Usserød (HUI), som lå nogle pladser under os i tabellen inden kampen. Men det var HUI, som kom foran 0-1 et minut inden pausen. Men umiddelbart efter fik Silas Egeriis Bond udlignet til pausestillingen 1-1. Fem minutter før slutfløjtet afgjorde A27-anfører David Ballisager kampen med målet til 2-1 efter assist fra indskiftede Younes Aztout.

De yngste A27-drenge har 12 point for 10 kampe og ligger nummer 8 i den 13 hold store Liga 2-række. Næste kamp er 9. november ude mod Slagelse, som spiller med i toppen.

A27-HUI: 2-1 (1-1)

1-0: Silas Egeriis Bond

2-1: David Ballisager (assist: Younes Aztout)

Startopstilling: Laurits Houen Schmidt, Oliver Wettergren, Asger Kromann Mogensen, Silas Egeriis Bond, Tobias Solberg Andersen, Alexander Palner-Hansen, Mathias Ullitz Færch og David Ballisager (anf.)

Indskiftere: Dogukan Sagcan, Younes Aztout og Johan Trantel Glad

U14: Skidt anden halvleg gav nederlag

U14-holdet skulle helst vinde hjemmekampen mod Ledøje-Smørum (LSF) i Dragør søndag eftermiddag, hvis vi skulle holde trit med topholdene. Det var dog ikke en let opgave, for LSF har på det seneste haft en god stime af resultater. Det var en jævnbyrdig første halvleg, hvor vi havde medvinden på den meget blæsende dag. Efter 22 minutter kom vi foran, da midterforsvareren Sebastian Mentzel sendte et brag af et frispark mod mål langt udefra, som LSF-keeperen fik vippet op på overliggeren, men venstrekanten Gustav Dybdal var hurtigt over riposten og scorede til 1-0. Vi havde også et par gode chancer til at udbygge føringen, men pausestillingen var 1-0.

Efter pausen fik LSF medvinden, og det fysisk stærke hold satte sig desværre også mere og mere på kampen. Midt i halvlegen fik de udlignet til 1-1 på et godt langskud, og 10 minutter før tid fik de desværre også scoret til slutresultatet 1-2. Træner Robert Nielsen fremhævede efter kampen den offensive midtbanespiller Adam Choukri som dagens A27’er. Han er egentlig kun U13-spiller, men er fast i U14-truppen.

Resultatet betyder, at A27 gled fra tredje- til fjerdepladsen med 17 point for 10 kampe. Næste kamp er på søndag ude mod Hørsholm-Usserød, som ligger lige foran os.

A27-LSF: 1-2 (1-0)

1-0: Gustav Dybdal (assist: Sebastian Mentzel)

Startopstilling: Sophus Elm Falkenfeldt – Oliver Ludvigsen, Valde Lenchler Pedersen, Sebastian Mentzel, Hamza Malik – Marco Beck, Tobias Hjorth (anf.) – Oscar Emil Rasmussen, Adam Choukri, Gustav Dybdal – Mads Dahlstrøm

Indskiftere: Peter Riis, Luca Wingaa Laursen og Lucas Bjørn Larsen

U15: To sejre og stadig maksimumpoint

U15-holdet har i den seneste uge spillet to kampe og hentet to sejre. Lørdag formiddag i Dragør mødte drengene bundholdet fra Hørsholm-Usserød. A27 spillede en halvsløj kamp, men der var alligevel aldrig tvivl om resultatet. Allerede efter to minutter bragte topscorer Kevin Westen os foran 1-0 på et langt udspark fra målmand Laurits Benedicht Andersen, og senere scorede den indskiftede angriber Melvin Adeler-Bjarnø Kjærgaard til pausestillingen 2-0.

Melvin gjorde det også til 3-0 på oplæg fra den ligeledes indskiftede angriber Noah Bach Petersen, Kevin Westen scorede til 4-0 på oplæg fra wingbacken Jeppe Sommer, og til slut lukkede Carl Støvring Johnsen kampen til slutresultatet 5-0. Træner Emil Kjersgaard Hansen kårede efter kampen tomålsskytten Melvin Adeler-Bjarnø Kjærgaard til dagens A27-spiller.

Tirsdag aften stod den så på langfart til Falster og mødet med Nykøbing FC, som vi inden sæsonen havde forventet ville være vores hårdeste konkurrenter i toppen, men som lige nu er nede på en femteplads. Vi slog dem 6-1 i sæsonens første indbyrdes kamp, men ved, at NFC har kvalitet i truppen.

A27 kom hurtigt foran 0-1, da Kevin Westen udnyttede en svag tilbagelægning. Kevin gjorde det også til 0-2 på et flot mål, hvor han flugtede den i mål efter glimrende forarbejde af den centrale midtbanespiller Lucas Franco. NFC slog dog hurtigt tilbage og fik reduceret til 1-2. Derefter var NFC flere gange tæt på at få udlignet, men heldigvis kunne vi gå til pause med en 1-2 føring mod et NFC-hold, som med deres stærke og hurtige spillere var betydeligt bedre, end sidst vi mødte dem.

Anden halvleg begyndte også jævnbyrdigt, men derefter viste A27-drengene, at de var det stærkeste hold, når de spillede bolden hurtigt rundt. Først fik Kevin Westen sit hattrick på en bold fra den indskiftede centrale midtbanespiller Noah Schytte Metzsch, som Kevin satte flot ind. Derefter leverede den centrale midtbanespiller Sejad Ismaili en ren Laudrup-assist til Lucas Franco, som sikkert scorede til 1-4. Og til sidst scorede Kevin Westen sit fjerde mål i kampen og 18. mål i sæsonen til slutstillingen 1-5 efter en god aflevering fra den indskiftede angriber Noah Bach Petersen. Kevin Westen blev også kåret til kampens A27-spiller af træner Emil Kjergaard Hansen.

De to sejre betyder, at A27 stadig har maksimumpoint efter 10 kampe og topper rækken suverænt, seks point foran Ledøje-Smørum på andenpladsen. Næste kamp er på lørdag ude mod Frederiksberg Boldklub (FB), som ligger tredjesidst, og som vi slog 5-0 i den første indbyrdes kamp.

A27-HUI: 5-0 (2-0)

10: Kevin Westen (assist: Laurits Benedicht Andersen)

2-0: Melvin Adeler-Bjarnø Kjærgaard

3-0: Melvin Adeler-Bjarnø Kjærgaard (Noah Bach Petersen)

4-0: Kevin Westen (Jeppe Sommer)

5-0: Carl Støvring Johnsen

Startopstilling: Laurits Benedicht Andersen – Philip Mortensen, Poul Kudahl Sørensen (anf.), Victor Kroupa – Magnus Salbæk, Oscar Frithiof Hansen, Sejad Ismaili, Lucas Franco, Jeppe Sommer – Kevin Westen og Carl Støvring Johnsen

Indskiftere: Melvin Adeler-Bjarnø Kjærgaard, Noah Schytte Metzsch og Noah Bach Petersen

Nykøbing FC-A27: 1-5 (1-2)

0-1: Kevin Westen

0-2: Kevin Westen (assist: Lucas Franco)

1-3: Kevin Westen (Noah Schytte Metzsch)

1-4: Lucas Franco (Sejad Ismaili)

1-5: Kevin Westen (Noah Bach Petersen)

Startopstilling: Alexander Thane-Bisgaard – Poul Kudahl Sørensen (anf.), Nicolai Ruch Padovan, Victor Kroupa – Magnus Salbæk, Oscar Frithiof Hansen, Sejad Ismaili, Lucas Franco, Jeppe Sommer – Kevin Westen og Carl Støvring Johnsen

Indskiftere: Melvin Adeler-Bjarnø Kjærgaard, Noah Schytte Metzsch og Noah Bach Petersen

 

U17: Snæver sejr holder os på førstepladsen

U17-drengene skulle søndag eftermiddag forsvare førstepladsen i Øst 1-rækken ude mod Frem, som inden kampen lå nummer fire. A27 kom foran allerede efter fire minutter, da den lynhurtige kantspiller Oscar Jørgensen scorede til 0-1 på oplæg fra kantspilleren i den anden side, Marc Gavric Frederiksen. Frem fik dog udlignet til 1-1 midt i halvlegen, men den målfarlige midterforsvarer Elias Lyngsie bragte os igen foran efter nyt oplæg fra Marc Gavric Frederiksen. Syv minutter før pausefløjtet blev venstrebacken Victor Værum Olesen sendt til 10 minutters afkøling med et gult kort, men det lykkedes os alligevel at holde føringen på 1-2 til pausen.

Vi havde adskillige store chancer til at lukke kampen, men effektiviteten var ikke god nok. Heldigvis kunne Frem heller ikke score, selv om de havde et enkelt giftigt forsøg, og dermed sluttede kampen 1-2 til os.

Resultatet betyder, at U17 stadig er ubesejret og fører rækken med 28 point for 10 kampe, ét point foran Nykøbing FC på andenpladsen. A27-drengene tager dermed førstepladsen i rækken, hvis vi vinder sæsonens sidste kamp på søndag kl. 13.30 i Dragør. Her venter Roskilde Boldklub, som ligger nummer ni med ni point. Kom og støt drengene til rækkesejren!

Frem-A27: 1-2 (1-2)

0-1: Oscar Jørgensen (assist: Marc Gavric Frederiksen)

1-2: Elias Lyngsie (Marc Gavric Frederiksen)

Startopstilling: Tobias Søderstrøm – Marcus Melgaard, Mads Kroupa, Elias Lyngsie, Victor Værum Olesen – Mathias Sørensen, David Ambæk (anf.), William Andersson – Marc Gavric Frederiksen, Elias Wiese og Oscar Jørgensen

Indskiftere: Mads Job Lund, Frederik Østergaard Møller og Sebastian Rosdahl Agø