U16 klar til kvartfinalen i pokalen

A27’s U16-hold, som i sidste uge vandt Øst 1-rækken, spillede onsdag aften i pokalturneringen ude mod AIK 65 Strøby fra Øst 2. Selv om det officielt var tredje runde i pokalen, var det A27-drengenes første kamp. Vi sad over i første runde, hvorefter modstanderne i anden runde meldte afbud.

A27 kom foran 0-1 allerede efter otte minutter på mål af Victor Dyhl på oplæg fra Mathias Vindeballe, og den stilling holdt til pausen. Knap 10 minutter efter pausen udbyggede Mads Gernsøe føringen til 0-2, og 10 minutter før tid lukkede Mads Job Lund kampen til slutresultatet 0-3 efter oplæg fra Mads Gernsøe.

Den sikre sejr betyder, at U16-holdet er klar til kvartfinalen i pokalturneringen, som spilles til marts. Her er modstanderen på udebane Vallensbæk fra Øst 2. Der er kun to andre Øst 1-hold tilbage i turneringen ud over os, og det er vores nærmeste konkurrenter i efterårssæsonen, Brøndby og Lyngby. De øvrige tilbageværende hold er lavere rangeret, da der ikke er liga- eller divisionsniveau i U16-årgangen.

AIK 65 Strøby-A27: 0-3 (0-1)

0-1: Victor Dyhl (assist: Mathias Vindeballe)

0-2: Mads Gernsøe

0-3: Mads Job Lund (Mads Gernsøe)

Startopstilling: Jonas Solberg Andersen, Tobias Oppermann, Frederik Møller, Victor Dyhl, Mads Job Lund, Tobias Damkær, Max Winther, Mathias Vindeballe, Adrian Aakilde, Mads Gernsøe og Mathias Preisler

Indskiftere: Ali Jennane, Marcus Dam Larsen og Patrick Bellaire Danielsen