Anden rækkesejr i hus til A27

U17-holdet hev søndag eftermiddag sejren i Øst 1-rækken i hus, da drengene vandt sæsonens sidste kamp 3-0 hjemme i Dragør over Roskilde Boldklub 1906. Drengene skulle vinde for at sikre sig rækkesejren, men stillingen var stadig 0-0 ved pausen mod Roskilde-drengene, som skulle have uafgjort for at sikre sig forbliven i rækken. Fem minutter efter pausen fik kantspilleren Oscar Jørgensen åbnet scoringen for A27, og derefter var det backerne Mads Job Lund og Victor Værum Olesen, som lukkede ballet.

Vi siger stort tillykke til trænerteamet (cheftræner Anders Hansen og assistent Rasmus Darre Haahr) og drengene, som for manges vedkommende to gange før er gået glip af rækkesejren på sidste spilledag. Drengene på 2003-årgangen, som udgør langt de fleste af spillerne på U17-holdet, var nemlig også uhyre tæt på rækkesejren både som U15 og førsteårs U17 i foråret. Men nu lykkedes det altså for de talentfulde drenge J

Følgende 25 spillere har bidraget i løbet af sæsonens 11 kampe, hvor drengene gik ubesejret igennem og høstede i alt 31 point, ét point mere end de nærmeste forfølgere fra Nykøbing FC:

David Ambæk (anf.), Elias Lyngsie, Elias Wiese, Mads Kroupa, Marc Gavric Frederiksen, William Andersson, Mads Job Lund, Oscar Jørgensen, Marcus Melgaard, Mathias Sørensen, Sebastian Rosdahl Agø, Frederik Møller, Tobias Søderstrøm, Magnus Bo Schrøder, Mathias Vindeballe, Adrian Aakilde, Ali Jennane, Tobias Damkær, Victor Værum Olesen, Poul Kudahl Sørensen (U15), Victor Dyhl, Jonas Solberg Andersen, Kevin Westen (U15), Max Winther og Sebastian Rejnhold Steen.

U17-holdets rækkesejr er den anden til A27 i dette efterår, efter U16 vandt Øst 1-rækken i sidste uge. Og næste weekend kan U15-holdet hente rækkesejr nummer tre, hvis de vinder den tredjesidste kamp over Brøndby 2 lørdag kl. 12 i Dragør.