DBU har udtaget spillerne til U13- og U14-samlingerne i Sorø i næste uge, og tre A27-spillere er kommet med. Det er U13-spillerne Adam Choukri og Pelle Søgaard og U14-spilleren Jakob Amstrup Willer. For Adam og Pelles vedkommende er det den fjerde samling i træk, de er udtaget til, mens Jakob er udtaget for anden gang.

Adam Choukri er en driblestærk og hurtig spiller, som allerede en fast del af U14-truppen og kan gøre sig gældende på alle de offensive positioner på banen. Pelle Søgaard er en teknisk stærk offensiv midtbanespiller med en meget fin spilforståelse. Jakob Amstrup Willer er en venstrebenet midterforsvarer, som både er stærk i duellerne og dygtig til at føre bolden frem ad banen. Jakob var også med på U15-holdets træningslejr i Norge i efterårsferien, men har desværre været skadesramt en periode i efteråret. Adam er oprindeligt fra AB Tårnby, mens Pelle og Jakob er fra Dragør Boldklub.

Vi ønsker drengene held og lykke på samlingen!

Jakob Willer (14)

Adam Choukri og Pelle Søgaard (U13)