DBU har udtaget spillerne til årets første talentsamling for U13- og U14-årgangen først i februar. Og to A27’ere har fået genvalg fra samlingerne før nytår. Det er den offensive midtbanespiller Pelle Søgaard fra U13 og den venstrebenede midterforsvarer Jakob Amstrup Willer fra U14-holdet.

Pelle var også med i alle samlingerne i efteråret, mens Jakob kom med i løbet af efteråret, selv om han kæmpede en del med skader. Og det er ekstra flot, at Jakob stadig er med inde i varmen, fordi spillerne fra de allerstørste klubber også er blevet en del af samlingen i U14-årgangen efter nytår. Både Pelle og Jakob kommer oprindeligt fra Dragør Boldklub.

I 2019 var U13-spilleren Adam Choukri også udtaget til alle DBU-samlinger, men Adam er i løbet af vinterpausen skiftet til Brøndby IF. Vi ønsker Adam held og lykke med de nye udfordringer i Brøndby.