Tre nye U14-spillere

Tre nye spillere har i løbet af vinterpausen efter en periode med prøvetræning gjort sig fortjent til en plads i A27’s U14-trup. De kommer alle fra moderklubben Dragør Boldklub og er:

Georg Rambusch Malmros er en midterforsvarer med gode lederegenskaber og et fint blik for spillet, som samtidig træffer gode beslutninger med bolden. Han har overrasket positivt i opstarten og banker kraftigt på til start-11’eren til turneringsstarten.

Nikolai Willer Steffen er lidt en universalspiller, som kan spille de fleste positioner i forsvaret og på midtbanen. Han er meget rolig med bolden og er dygtig til førsteberøringerne og de korte afleveringer.

William Fruergaard Andreassen er en rigtig god duelspiller, som både kan spille midterforsvarer og spidsangriber. Han er en fighter, som altid giver sig 100 procent, og som angriber er han dygtig til at linke op med midtbanen og spille med ryggen mod mål.

A27 byder varmt velkommen til de tre nye drenge i U14-truppen.