U16 er klar til pokalfinalen
Mandag aften spillede U16-holdet pokalsemifinale hjemme i Dragør mod Hvalsø/Lejre fra række 1. A27 var på forhånd favoritter til opgøret, da vi til daglig spiller to rækker over modstanderne, men i pokalturneringen kan alt jo ske. Gæsterne kom også foran 0-1 allerede efter fire minutter, men inden pausen fik vi udlignet til 1-1 på et straffe sat ind af Ali Jennane. A27 var spillemæssigt dominerende, og først i anden halvleg kom vi også foran 2-1 på mål af Mathias Sørensen. Men Hvalsø/Lejre bed godt fra sig og fik udlignet til 2-2.
I det sidste kvarter satte A27 dog tingene på plads. Først scorede Ali Jennane endnu en gang på straffe til 3-2, derefter scorede indskiftede Mathias Preisler to mål, inden Ali Jennane fuldendte sit hattrick (denne gang ikke på straffe) til slutresultatet 6-2.
Sejren betyder, at U16-drengene er klar til pokalfinalen i september, hvor modstanderen bliver enten Lyngby fra Øst 1 eller Hillerød fra Øst 2. Den præcise spilledato og sted for finalen er endnu ikke fastlagt. Det er naturligvis stadig drengene fra 2004-årgangen, som spiller pokalfinalen, selv om de til den tid er overgået fra U16 til U17.
A27-Hvalsø/Lejre: 6-2 (1-1)
A27-mål:
1-1: Ali Jennane (straffe)
2-1: Mathias Sørensen
3-2: Ali Jennane (straffe)
4-2: Mathias Preisler
5-2: Mathias Preisler
6-2: Ali Jennane
A27-startopstilling: Lucas Juhler, Marcus Dam Larsen, Frederik Møller, Mathias Sørensen, Mads Job Lund, Patrick Bellaire Danielsen, Ali Jennane, Sebastian Rejnhold Steen, Tobias Damkær, Marius Rybner og Mathias Vindeballe
Indskiftere: Victor Dyhl, Mads Gernsøe og Mathias Preisler