To lokalbrag i den kommende weekend

Den kommende weekend byder blandt andet på lokalbrag for de to ældste A27-hold, som begge møder overbygningen på B 1908 og Fremad Amager, som nu går under navnet AC Amager Academy. I efterårets interne opgør var det to tætte kampe, hvor A27 vandt 2-1 med U17 og tabte 1-2 med U19. I den kommende weekend spilles kampene i Dragør, men der er desværre stadig ikke adgang for tilskuere på grund af corona-restriktionerne.

A27’s kampprogram ser sådan ud:

U19-AC Amager Academy, søndag kl. 16 i Dragør

U17-AC Amager Academy, lørdag kl. 14 i Dragør

U16-Herlufsholm, lørdag kl. 13 i Dragør

B 1903-U15, lørdag kl. 14 i Hellerup

AB-U13, lørdag kl. 12.45 i Bagsværd