Talentfuld keeper er skiftet til FCK

A27 har i sommerpausen taget afsked med den meget talentfulde U14-målmand Gustav Fritz Rasmussen, som efter et længere prøveforløb har taget springet til FCK’s talentafdeling. Gustav har været en meget dygtig målmand for først AB Tårnby og derefter A27’s 2008-årgang og har også været udtaget til flere DBU-talentsamlinger for årgangen som U13-spiller. Han har også været så dygtig, at han i nogle kampe har spillet både en og to årgange op i A27.

Vi siger tak for denne gang til Gustav og ønsker ham held og lykke i FCK.