To U13-spillere udtaget til DBU-samling

Det er med stor stolthed, at A27 tirsdag kan sende to U13-spillere til den første talentsamling for 2009-årgangen i DBU Talentcenter København. De to spillere er Anton Kjær og August Schødt-Pedersen. Anton er en dygtig midtbanespiller, som er rolig på bolden med et godt overblik og stærke bolderobringer. Han er fra moderklubben Kastrup Boldklub. August er angriber og en klinisk afslutter med en stærk teknik og god fart. Han stammer fra Dragør Boldklub.

Vi siger tillykke til Anton og August med udtagelsen og held og lykke på samlingen, som foregår i Ballerup.