6 - 2
Fuld tid

Resultater

Hold1 halvleg2 halvlegResultatResultat
Amager Talent246Win
A27 Årgang 2004022Loss

Kampreferat

Stort nederlag til U15 i lokalbrag

Der var top- og lokalopgør fredag aften på Kløvermarken, da Amagers to bedste U15-hold stod over for hinanden. 2300 (overbygningen mellem B 1908, Fremad Amager og Sundby) lå inden kampen nummer to i Øst 1-rækken med 10 point for fire kampe, mens A27 var et enkelt point efter på tredjepladsen. De to hold plejer at spille jævnbyrdige kampe mod hinanden. Senest vandt A27 1-0 lige efter nytår i et stævne i Sverige, og i efterårsturneringen var det 2300, som vandt 1-0.

Der var desværre ikke gået mere end fem minutter, før hjemmeholdet bragte sig foran på kampens første chance. Et indlæg fra venstre kom helt over til bageste stolpe, hvor en udækket 2300-spiller kom stormende og sendte bolden i nettet. Derefter havde A27 mest boldbesiddelse, uden at vi blev farlige, og i stedet var det 2300, som efter 23 minutter bragte sig foran 2-0 på et fladt indlæg fra højre til en fri mand i feltet. I de sidste minutter inden pausen kom A27 tættere på, og indskiftede Mattias Gargas havde et forsøg, som tvang 2300-målmanden ud i en god redning.

Næste kamp mod tophold

Pausestillingen var derfor 2-0 til 2300, men A27 kom stærkt ud til anden halvleg, og efter bare to minutter reducerede angriberen Mathias Vindeballe til 2-1 efter et godt indlæg fra venstrebacken Mads Job Lund. 10 minutter efter kampen bragte 2300 sig desværre igen foran med to mål efter en god soloaktion. Det blev ikke just nemmere for A27, da den defensive midtbanespiller Mathias Sørensen fik en 10-minutters udvisning for at bremse en modspiller med ulovlige midler. Men alligevel var vi et par minutter senere heldige at få reduceret til 3-2, da en 2300-spiller kom til at rette højrebacken Victor Dyhls indlæg i eget net.

Men spændingen holdt ikke ret længe. 2300 benyttede overtallet til at score to hurtige mål til 5-2, og et par minutter før tid, hvor vi var blevet fuldtallige igen, scorede de også til slutresultatet 6-2. Et skuffende nederlag til A27, som ikke spillede nogen god kamp, selv om nederlaget også blev et par mål større end den reelle forskel mellem holdene fredag aften.

Efter en stærk start på sæsonen med tre sejre har U15-holdet nu tabt to kampe i træk. Drengene får dog muligheden for et stærkt comeback næste søndag, når holdet på hjemmebane i Dragør møder Ishøj, som har maksimumpoint efter de første fire kampe.

Fakta:

2300-A27: 6-2 (2-0)

A27-mål:

2-1: Mathias Vindeballe (assist: Mads Job Lund)

3-2: Selvmål (Victor Dyhl)

A27-startopstilling: Lucas Juhler, Mads Job Lund, Victor Værum Olesen, Tobias Oppermann, Victor Dyhl –Mathias Sørensen, Frederik Østergaard Møller, Sebastian Rejnhold Steen (anf.), Max Winther – Ali Jennane og Mathias Vindeballe.

Indskiftere: Mattias Gargas, Mohamed Rebh og Mathias Preisler

Gult kort: Mathias Sørensen