8 - 2
Fuld tid

Resultater

HoldResultat
A27 Årgang 2005Win
Hvidovre IFLoss

Kampreferat

Storsejr mod Hvidovre

Lørdag den 10. februar besøgte vi Hvidovre. Vi måtte på forhånd påtage os favoritværdigheden, da vi slog Hvidovre hele 12-0, da vi mødte dem på 8-mands i marts 2017. Hvidovre sluttede sidst i Øst 1 i efterårssæsonen og er rykket ned i Øst 2 til forårssæsonen.

Vi manglede Carl R. og Melvin, som var taget på vinterferie, og derudover var Alex blevet syg. Det betød debut til Magnus B. i målet.

Vi fik en lille forskrækkelse fra start, da Hvidovre kom foran 1-0 på en dyb stikning til deres høje, fysisk stærke angriber, som scorede sikkert. Men det varede ikke ret længe, da A27 satte sig solidt på kampen, og det gik stærkt på målkontoen. Ziegler udlignede til 1-1, da Hvidovres forsvar ”glemte” ham ved Pelles indkast. Derefter var det Salbæk og Mikkel, som gjorde det til 1-2 og 1-3, inden Markus opfangede et svagt udspark fra Hvidovre-målmanden og scorede på et flot langskud til 1-4. Mikkel gjorde det til 1-5 med det ellers halvkølige venstreben, inden Hvidovres store angriber slog til igen og reducerede til pausestillingen 2-5. Vi sad tungt på 1. halvleg, primært ved at stresse Hvidovre højt, men det var en noget rodet omgang på en meget smal bane, hvor fløjene stort set ikke kom i spil.

Kampbilledet fortsatte i anden halvleg, hvor vi også benyttede lejligheden til at få alle fem indskiftere i spil, uden at det på nogen måde mindskede vores dominans. Med to mål af Mikkel og et af Franco vandt vi kampen 8-2 og holdt dermed buret rent i anden halvleg. Blandt andet takket være en fin debut fra Magnus B. i målet, som var på plads de få gange, der var brug for ham, og ikke kunne stille noget op ved målene.

Fakta:

Hvidovre-A27: 2-8 (2-5 ved pausen)

Startopstilling, fra venstre mod højre (4-3-3): Magnus B. – Pelle, Kroupa, Sejad, Salbæk – Oscar, Ziegler, Markus – Jeppe, Mikkel, Poul.

Udskiftninger i pausen:

  • Nawfel ind for Pelle på venstre back
  • Mathias for Kroupa i midterforsvar
  • Bertram for Salbæk på højre back
  • Franco for Oscar på central midt
  • Noah for Poul på højre kant

Udskiftninger i 2. halvleg:

  • Salbæk ind for Mikkel som frontløber
  • Poul ind for Jeppe (Poul på højre kant og Noah rykkes på venstre kant)

Mål:

1-1: Ziegler (assist Pelle)

1-2: Salbæk (Ziegler)

1-3: Mikkel (Salbæk)

1-4: Markus

1-5: Mikkel (Oscar)

2-6: Mikkel (Franco)

2-7: Mikkel (Bertram)

2-8: Franco (Noah)