2 - 5
Fuld tid

Resultater

HoldResultat
A27 Årgang 2005Loss
Rödeby AIFWin

Kampreferat

Nederlag til svensk enmandshær

Fredag d. 3. august spillede holdet den anden kamp ved KB Audi Cup efter det absolut hæderlige 1-2 nederlag til AIK Stockholm dagen før. I dag var det endnu en gang hård svensk modstand mod Rödeby AIF, som vi slog i finalen, da vi vandt LF Elite Cup i Sverige i december 2016. Rödeby er et af de bedste svenske hold i årgangen, som sidste år blev nr. 3 i Audi Cup og forleden blev nr. to til det uofficielle svenske mesterskab. De havde også i den første kamp til årets stævne slået AC Horsens sikkert med 3-0.

Vi stillede med samme startopstilling som mod AIK Stockholm, bortset fra i målet, hvor Magnus Boldreel havde afløst Alex. Vi begyndte kampen meget stærkt og var millimeter fra at komme foran, da Jeppe afsluttede et fint angreb med et skud på stolpen. Lidt senere havde Oscar også et godt forsøg, og vi havde et klart overtag, mens Rödeby kun viste tænder, når deres meget stærke angriber med nr. 12 kom på bolden.

Kampen vendte dog desværre lidt, da Kroupa fik gult kort og dermed 10 minutters udvisning for et frispark på netop nr. 12. Vi spillede dog stærkt defensivt og holdt næsten stand, men et par minutter inden vi blev fuldtallige, scorede Rödebys store profil til 0-1. Han scorede desværre endnu engang til 0-2, da vi var blevet 11 mod 11 igen. Lige før pausen var det Rödebys tur til at få en 10 minutters udvisning for et frispark mod indskiftede Poul, men pausestillingen var 0-2 til Rödeby.

I anden halvleg kom vi igen godt fra start, og vi udnyttede vores overtal til at reducere til 1-2 ved indskiftede Carl Johnsen, som efter lidt klumpspil fik skubbet Salbæks hjørnespark i mål. Men da Rödeby var blevet fuldtallige, slog deres nr. 12 desværre til to gange mere og gjorde det til 1-4. Rödeby gjorde det også til 1-5 efter et hjørne, hvor det første gang ikke var deres store profil, som scorede. Til slut reducerede Ziegler til slutresultatet 2-5 efter assist fra Johnsen.

Vi spillede i lange faser en rigtig god kamp offensivt og skabte flere chancer end mod AIK, men defensivt fik vi desværre aldrig ordentlig fat i deres meget dygtige angriber. Nederlaget betød, at vi højest kan blive nr. 3 i puljen, hvilket vil kræve mindst uafgjort mod AC Horsens i den sidste puljekamp.

Fakta:

A27-Rödeby 2-5 (0-2)

A27-mål:

1-2: Johnsen, 2-5: Ziegler (assist Johnsen)

Startopstilling fra venstre mod højre (4-3-3): Boldreel – Markus, Kroupa, Mathias, Salbæk – Ziegler, Sejad, Oscar – Jeppe, Mikkel, Franco.

Bænken: Ruby, Melvin, Bertram, Poul og Johnsen