0 - 3
Fuld tid

Resultater

Hold1 halvleg2 halvlegResultatResultat
Avarta000Loss
A27 Årgang 2003213Win

Kampreferat

U17 stadig på førstepladsen efter ny sejr

 Lørdag eftermiddag spillede A27’s U17-hold i Øst 2-rækken ude mod Avarta. På papiret lignede det en forholdsvis let kamp for A27, som har spillet overbevisende og førte rækken inden kampen, mens Avarta lå midt i tabellen. Men i efteråret tabte vi hele 1-5 til Avarta, så drengene var klar over, at de ikke måtte tage let på opgaven. Vi manglede en skadet Oscar Jørgensen til kampen, hvilket gav en startplads til Elias Dyhr på den centrale midtbane.

Det var tydeligt fra start, at A27-drengene ville hævne det store nederlag fra efteråret. Vi kom flyvende ud af startboksen, og efter bare 11 minutter førte vi 0-2. Først var det frontløber Mathias Rahbek, som brød igennem i højre side af feltet og sendte bolden skråt tilbage til højrekanten Sebastian Rosdahl Agø, som scorede. Det andet mål var på en god stikning i dybden fra Elias Dyhr, som den hurtige venstrekant Noah Graini sendte i nettet fra en spids vinkel. Med målet er Graini nu A27-topscorer med otte mål i seks kampe, et enkelt mål mere end Mathias Rahbek.

Resten af halvlegen sad vi tungt på, og Avarta virkede ikke som et hold, der havde mod på for alvor at prøve at spille med os. De stod meget defensivt og sendte lange bolde frem, når de erobrede den, men vores forsvar var vågent, og det blev aldrig farligt. Avarta fik det hellere ikke nemmere, da de indkasserede en 10-minutters udvisning et kvarter inden pausen.

 

Pause skal få skadede spillere tilbage

Pausestillingen var 0-2, og kampbilledet var det samme efter pausen. Vi spillede godt, havde massiv boldbesiddelse og en række chancer, men vi fik først scoret midt i halvlegen, da Avarta i endnu en periode i undertal begik straffe mod Mathias Rahbek, som A27-anfører David Ambæk sendte i mål til 0-3. Det blev også kampens resultat, og assistenttræner Ríkin Djurhuus var efter kampen meget tilfreds med kampen, hvor eneste minus reelt var, at vi ikke fik scoret nogle flere mål.

Sejren betyder, at A27 stadig er ubesejret og på førstepladsen med 16 point for seks kampe. Drengene har kampfri i næste weekend, hvilket passer glimrende lige nu, hvor der var tre skadede inden lørdagens kamp, og fire mand yderligere fik skader mod Avarta. Det er rigtig mange i en smal trup på kun 18 mand, så vi håber, at de fleste er friske igen til næste kamp lørdag den 18. maj på Vestamager mod Brøndby 2. De ligger midt i rækken med 10 point.

Fakta:

Avarta-A27: 0-3 (0-2)

Mål:

0-1: Sebastian Rosdahl Agø (assist: Mathias Rahbek)

0-2: Noah Graini (Elias Dyhr)

0-3: David Ambæk (straffe begået mod Mathias Rahbek)

A27-opstilling: Tobias Søderstrøm – Marc Gavric Frederiksen, Mads Kroupa, Elias Lyngsie, Adrian Aakilde –  Frederik Albæk Petersen, David Ambæk, Elias Dyhr – Noah Graini, Mathias Rahbek og Sebastian Rosdahl Agø

Indskiftere: Marcus Melgaard, Wasim Alwan og Mathias Lilja Lützhøft