1 - 9
Fuld tid

Resultater

Hold1 halvleg2 halvlegResultatResultat
Herfølge BK (2)011Loss
A27 Årgang 2003549Win

Kampreferat

U17 tilbage på førstepladsen efter storsejr

I sidste weekend led U17-holdet sæsonens første nederlag i Øst 2-rækken efter en kollektiv offday mod Brøndby 2, som også kostede A27 førstepladsen i rækken. Derfor var drengene topmotiverede for at komme oven på igen, og det skulle søndag eftermiddag i Herfølge gå ud over Herfølge 2, som inden kampen lå i den tunge ende af rækken.

Cheftræner Michael Haase prøvede til kampen med en taktisk justering, da William Andersson blev rykket fra 8’er- til 6’er-positionen på den defensive midtbane. Han skulle ikke bare være defensiv gardering foran forsvaret, men havde med sin gode teknik og blik for spillet også licens til at gå med frem, når chancen bød sig. Og det benyttede han sig allerede af efter fem minutters spil, da han så, at der var plads midt på banen og tog et rush frem, da højrebacken Adrian Aakilde tog et fremstød. Aakildes indlæg lå perfekt til Andersson, som tog bolden ned med brystet og scorede sikkert til 0-1.

Derefter gik det slag i slag for de teknisk stærke og hurtige A27-spillere, der boltrede sig som fisk i vandet på den våde kunstgræsbane. De scorede fire gange yderligere i første halvleg til pausestillingen 0-5. To mål af frontløber Mathias Rahbek, et af venstrekanten Noah Graini og et af højrekanten Oscar Jørgensen. I anden halvleg scorede Rahbek også til 0-6, inden Herfølge fik pyntet på resultatet på et noget tyndt straffespark, som også kostede en 10-minutters udvisning til den centrale forsvarsspiller Elias Lyngsie.

 

Tilbage på førstepladsen

Et par minutter efter fik Herfølge dog også en 10-minutters udvisning, og det straffede A27 benhårdt med tre mål til slutstillingen 1-9. Oscar Jørgensen, Mathias Rahbek og Elias Lyngsie scorede de sidste tre mål. Til slut i kampen fik anfører David Ambæk en 10-minutters udvisning for brok, men det fik heldigvis ingen betydning. Rahbeks fire mål i kampen betød i øvrigt, at han lige nøjagtigt overhalede Noah Graini som topscorer. De to skarpe herrer har scoret henholdsvis 11 og 10 mål i sæsonens første otte kampe.

Cheftræner Michael Haase var efter kampen meget tilfreds med storsejren og en flot præstation, hvor han også glædede sig over, at vi fik pyntet godt og grundigt på målscoren. Den kan i sidste ende blive afgørende i den tætte topstrid. Cheftræneren roste William Andersson for en flot kamp på 6’er-positionen og venstresiden med Marc Gavric Frederiksen og Noah Graini for endnu en stærk indsats. Derudover glædede Michael Haase sig over, at han kunne give forsvarsspilleren Nicolai Thornholt sæsondebut i løbet af kampen. Thornholt har siddet ude med en langvarig skade.

Sejren betyder, at A27 igen overtog førstepladsen i rækken med 19 point for otte kampe, på en bedre målscore end GVI. Næste kamp er søndag i Roskilde mod RB 1906 2, som ligger nummer fire med 14 point.

Fakta:

Herfølge 2-A27: 1-9 (0-5)

Mål:

0-1: William Andersson (assist: Adrian Aakilde)

0-2: Mathias Rahbek (Elias Dyhr)

0-3: Mathias Rahbek (Oscar Jørgensen)

0-4: Noah Graini (Mathias Rahbek)

0-5: Oscar Jørgensen

0-6: Mathias Rahbek (Oscar Jørgensen)

1-7: Oscar Jørgensen (Marc Gavric Frederiksen)

1-8: Mathias Rahbek (William Andersson)

1-9: Elias Lyngsie (Mathias Rahbek)

A27-opstilling: Tobias Søderstrøm – Marc Gavric Frederiksen, Mads Kroupa, Elias Lyngsie, Adrian Aakilde –  William Andersson, David Ambæk, Elias Dyhr – Noah Graini, Mathias Rahbek og Oscar Jørgensen

Indskiftere: Nicolai Thornholt, Frederik Albæk Petersen og Wasim Alwan

Gule kort: Elias Lyngsie og David Ambæk