A27

Kontingent og opstartspakke i A27

Spilleren skal være indmeldt i en af moderklubberne; AB Tårnby, Dragør og Kastrup, hvor der betales normalt kontingent til klubben.

A27 spillere (fra årgang U12 og op) betaler et månedligt kontingent, som varierer fra årgang til årgang afhængig af om der er tale om træningsfællesskab eller fælleshold. Det månedlige kontingent for fælleshold er 200kr om måneden, som betales i alle årets 12 måneder.

Der vil være en pris på 500kr i opstart, når man starter op på en ny årgang.
Opstartsomkostningen indgår i den samlede økonomi omkring holdet og skal dække træneromkostninger, samt udgifter til tøj og materialer.

Spilleren vil få udleveret en tøjpakke, der skal bruges til træning og pakken består af; Langærmet bluse og buks, t-shirt og shorts.
Spilleren er selv ansvarlig for at købe sorte strømper, og det er spillerens ansvar at holde styr på tøjet. Tøjet leveres tilbage ved sidste træning før sommerferien, eller hvis spilleren stopper i A27 regi. Såfremt der mangler tøj, er spilleren ansvarlig for at dække udgift til indkøb af det manglende tøj.

Skulle en spiller stoppe i A27 regi indenfor tre måneder efter betaling af opstartsgebyr, vil dette blive tilbagebetalt. Stopper spilleren senere i A27 regi tilbagebetales gebyret ikke.

Spilleren vil også få udleveret kamptøj til de kampe, som man er udtaget til og det forventes at man møder til kamp i langærmet bluse og buks, som er udleveret som en del af tøjpakken.

Der kan i nogle årgange blive udleveret flere sæt træningstøj, hvis der er sponsorer, som kan dække udgiften.