A27

Info om A27

A27 ledes overordnet af en styregruppe med repræsentanter fra hver moderklub. Træningerne foregår skiftevis i de tre moderklubber, og hver trup udgøres af de 20-22 største talenter på hver årgang på tværs af klubberne. U14-U17 træner fire gange om ugen, mens U12-U13 – som ikke er kamphold – træner én gang om ugen i A27-regi.

Den første A27-træning fandt sted i efteråret 2016, og siden da har samarbejdet udviklet sig fra fællestræninger, træningskampe og stævner, til at 2003-årgangen fra sommeren 2017 blev den første årgang, som stillede op som A27 i DBU-turneringen.

Det gik rigtig godt! Drengene hentede en 6. plads i Øst 1-rækken i efteråret 2017, og i foråret 2018 landede de på en flot 2. plads, hvor kun målscoren skilte dem fra 1. pladsen.

Fra sommeren 2018 blev 2004- og 2005-årgangene også A27-kamphold i Øst 1-rækkerne.

Navnet Amager 27 stammer i øvrigt fra postnumrene (2770 Kastrup og 2791 Dragør) i kommunerne Dragør og Tårnby på det sydlige Amager, som samarbejdet dækker. A27 er et ”søstersamarbejde” til 2300 Amager, som omfatter klubberne B 1908, Fremad Amager og Sundby Boldklub i den nordlige del af Amager i Københavns Kommune, hvor postnummeret hedder 2300.

Styregrupperne bag de to talentsamarbejder udveksler erfaringer og taler sammen om de store linjer. På længere sigt er det også håbet, at der kan laves fælleshold på tværs af Amager i de ældste ungdomsårgange (U17 og U19).

A27 Data

CVR-nummer: 38845144
Foreningens navn: A27
Adresse: Gemmas Alle 41, 2770 Kastrup
Email: a27.kasserer@gmail.com

A27 Bankdetaljer

Arbejdernes Landsbank
Konto: 5324 0372499

Velkomstfolder
>>Læs her

Talentmanual
>>Læs her